Portvinens Tilblivelse
Under Hundredeårskrigen og den efterfølgende Spanske Arvefølgekrig var England afskåret fra at importere vin fra Frankrig som de kæmpede imod.
Da freden indtraf i slutningen af 1600-tallet, indførte den franske konge told på alt vin til England, hvilket gjorde at englænderne begyndte at søge efter nye markeder. Valget faldt på Portugal, da den portugisiske vin var toldfri.
At vinen nu skulle afskibes i Porto og ikke i Bordeaux, gjorde sørejsen hjem til England 1000 – 1200 km længere. Den unge vin var ikke særlig søstærk, så dette sammenholdt med den forlængede sejltid, gjorde vinen ringere og ringere.
En kvik vinhandler i Porto gjorde en gavnlig erfaring at tilsætte vinen lidt vinsprit inden sørejsen for at øge holdbarheden.
Dette var ganske vist forbudt men da det var en brugbar løsning, lod man økonomien veje tungere end juraen.
Tilsætningen af vinsprit stoppede gæringen og sukkerindholdet i vinen blev derved bevaret. Portvinen var hermed en realitet.
Efterfølgende er tilsætningen at vinsprit blevet lovliggjort og det er vedtaget at tilsætte en mængde vinsprit så alkoholprocenten ender på ca. 20%, nøjagtig som vi kender hedvin i dag.
